Musik og sang lærer børn at leve sundt

Hjørring Kommune har succes med konceptet "Rumpebumperne", der med hjælp fra seks fantasifigurer kobler musik, sundhed og daginstitutionernes læreplaner.

Rumpebumperne

Konceptet er udviklet af Leif Kjær Jakobsen fra Hjørring Musiske Skole og Merete Bonde Pilgaard og Mette Jakobsen fra Hjørring Sundhedscenter sammen med en række fagpersoner. Initiativtagerne fortæller mere om "Rumpebumperne" her:

Hvad var det overordnede mål med at skabe dette koncept?

At udvikle sammenhængen mellem musik, læring og sundhed i et godt samarbejde på tværs af kommunale afdelinger og forvaltninger samt på tværs af fagligheder. I fællesskab at skabe en sund kultur, som er til gavn og glæde for børn og deres voksne. 

Hvordan er det blevet modtaget af institutioner og borgere i Hjørring Kommune?

Konceptet blev afprøvet og justeret i et pilotprojekt i to børnehaver og er blevet rigtig godt modtaget. Da det efterfølgende blev tilbudt alle børnehaver i Hjørring Kommune, var der tilslutning fra 23 børnehaver.
1200 børnehavebørn og deres pædagoger har arbejdet med Rumpebumperne i seks uger og deltaget i en koncert med Sundhedsorkestret på Spil Dansk Dagen 2010.
 
Hvad er det Rumpebumperne kan, som adskiller det fra andre sundhedstiltag?

Rumpebumperne har mange dejlige og forskellige egenskaber, som kan være med til at give en god forståelse for det brede sundhedsbegreb: at sundhed handler om både fysisk, psykisk og social velvære - at mestre livets udfordringer.
De seks Rumpebumpefigurer relaterer til de seks temaer i børnehavernes læreplan og kan således bruges som et konkret arbejdsredskab i det arbejde, der i forvejen foregår i børnehaven.
En forælder har også påpeget, at Rumpebumperne har betydet, at hun fik lettere ved at forstå læreplanen og nu kan bruge begreberne på en anden og mere aktiv måde: "nu er det ikke bare ord, men også billeder og musik - og figurer som har så synlige og vigtige egenskaber".
 
Hvilke konkrete resultater er der kommet ud af projektet?

Sundhedsorkestret, der består af fem professionelle musikere, seks herlige figurer og en cd med syv skønne sange, som både børn og voksne gerne lytter til. 1200 børn, som har fået kendskab til Rumpebumpernes sunde egenskaber - som de forhåbentlig tager med ind i fremtiden.
 
Hvad er de vigtigste erfaringer, som I har gjort jer indtil videre?

Det har været meget afgørende, at Projekt Sundhedsorkestret ikke var endnu en opgave, som skulle løses i børnehaven, men et redskab, som kunne bruges i det pædagogiske arbejde. Og respekt for forskelligheder giver et sundt samspil. Når vi hver især bidrager med det, vi er bedst til, kan 2 + 2 blive meget mere end 5

Hvilke udviklingsmuligheder ser I for Rumpebumperne?

Der er et hav af muligheder, og Rumpebumperne er allerede trasket over såvel kommunegrænsen som landegrænsen:
· styrke sammenhæng mellem kultur og sundhed - for at styrke begge dele
· aktivt i læringsstrategier
· i formidling mellem kulturer
· i indsatsen for mere lighed i sundhed
· i turistbranchen: koncerter mm.
· i handelslivet: rumpebumpebrød, rumpebumpemenuer, merchandise

Skrevet af Roberto Zacharias

Share

Efterlad kommentar

fremtidsvæg

 
Koncertarrangører bør sikres gode rammer, da et levende live-miljø er afgørende for en bys tiltrækningskraft.  Anne Jensen,  Talsmand for Arrangørgruppen Aarhus og Promus 
 
Potentialet i musikbranding er kæmpe stort, fordi forbrugerne zapper væk fra traditionelle tv-reklamer.  Morten Sune Jonas,  Kontaktchef, reklamebureauet DDB 
 
Den rigtige musik virker afstressende på både gæster og kolleger og er en meget vigtig del af den totale oplevelse.  Anita Grubbe Nørgaard,  Marketingchef, Baresso Coffee 
 
Relevant og målrettet lyd øger brugervenligheden og det oplevede serviceniveau på et website.   Johny Sårde,  Kreativ direktør, Audiowise 
 
Tillid og respekt mellem virksomhed og artist er nøgleordene for et succesfuldt og langvarigt partnerskab.  Hanna Lindskov,  Adm. dir. og partner STEPitUP 
 
Musikbranchen skal blive bedre til at udnytte de nye interaktive distributions- og formidlingsplatforme.  Kristian Krämer,  Forsknings- og innovationsspecialist 
 
Så længe den kunstneriske integritet bevares er der stort potentiale i partnerskaber mellem bands og virksomheder.   Kristian Riis,  Guitarist i Nephew og medejer af Volcano Management 
 
Branchens store udfordringer kræver en større satsning på forskning og uddannelse.  Fabian Holt,  musikforsker, Roskilde Universitet 
 
Branchen skal udnytte sit vækstpotentiale. En af udfordringerne er at forene musik med godt købmandskab.  Brian Mikkelsen,  Forhenværende økonomi- og erhvervsminister 

Følg os på Flickr

    Gå til Flickr