Crunchy Tunes: Sådan får vi musik i film og reklamer

Crunchy Tunes er navnet på den del af det uafhængige pladeselskab Crunchy Frog Recordings, der beskæftiger sig med at synkronisering af musik til film og reklamer. På ganske få år har virksomheden etableret sig som en vigtig spiller på markedet ved blandt andet at placere musik i reklamer for virksomheder som Coca Cola, Absolut Vodka og diverse spillefilm. I det følgende giver virksomhedens frontfigur Sanne Rud et indblik i, hvordan Crunchy Tunes arbejder.

 

crunchyfroglogo

 

Når I skal ud at sælge musik, hvordan skaber I så kontakt til virksomhederne?
Udover samarbejde med allerede eksisterende kontakter bruger jeg en del tid på opsøgende arbejde og har lige haft en hel runde af møder med musikafdelinger  fra produktionsselskaber og reklamebureauer rundt omkring i Danmark.
Det gør jeg for at gøre opmærksom på vores arbejde og selskabets musikkatalog. På møderne præsenterer jeg blandt andet de cases, som vi har lavet med forskellige kunder og klienter.

Hvordan foregår arbejdet med synkronisering af musik?
Det starter som regel med, at vi får et såkaldt  'musik brief' - det vil sige en beskrivelse af, hvilken  type musik, der søges. Nogle gange modtager vi også et inspirationsklip, nogle billeder eller det stykke 'maskemusik', som er et stykke musik, som de har arbejdet i forbindelse med udviklingen af reklamen eller filmscenen. Det gør det  nemmere at lede efter noget musik, der passer til det, der nu skal laves.

I forsøger altså i de fleste tilfælde at matche et ønske om noget specifikt musik?

Vi har nogle gange indgået et samarbejde med kunden og instruktøren allerede  fra starten af en idéfase og simpelthen samlet et katalog af musik, som de kunne bruge i stedet for et stykke maskemusik, som de alligevel ikke kan bruge i den endelige version. På den måde bliver musikken  en del af hele udviklingen og faktisk også historien. De film, der gør det, bliver ifølge min mening også de fedeste.

Det er blandt andet det, vi gjorde med bandet Powersolo og reklamen Happy Kingdom for Coca Cola Zero i Sydamerika. Her gik originalnummeret 'Can't Love' fra albummet 'Ink' frem og tilbage mange gange, og bandet var tilbage i studiet og lave det om, før det blev sendt videre til en Music supervisor, som formidlede det videre til kunden.


Crunchy Frog Recordings og Crunchy Tunes er kendt for at have en musikprofil, der er  rebelsk og rock'n'roll. Samarbejder I med alle former for virksomheder?

Ja, vores musik er typisk meget quirky og rock'n'roll, så vi har nærmest ikke fået noget ind, der ikke passede. Jeg tror godt, at virksomheder som Barbie og My Little Pony ved, at deres produkter og vores musik ikke vil være et godt match. Jeg syntes ofte, jeg oplever, at der er en gensidig tiltrækning af de rigtige mærker og den musik, vi kan tilbyde.

Hvordan har jeres artister det med at blive kædet sammen med kommercielle virksomheder?

Artisten og dennes manager har altid det sidste at skulle have sagt i forhold til en synkroniseringsaftale. Vi konsoliderer altid med artisterne, før vi indgår en aftale. Min opfattelse  er dog, at vores artister ikke er bange for at indgå kommercielle aftaler, da disse kan være med til at give nye muligheder for for eksempel at indspille plader. Jeg tror, at artisterne har indset, at aftalerne kan være med til at udbrede musikken. Der er ikke den samme skræk for "at sælge ud" som før i tiden.

De artister som Crunchy Tunes arbejder med er ikke kendt for at sælge mange plader.  Hvordan kan det være at deres musik fungerer så godt, når det kommer til synkroniseringsaftaler?

Det, at få et hit i radioen kræver helt andre kvaliteter end at få musik med i reklamer og film. I forhold til synkroniseringsaftaler er det mere det fortællende, skøre og aparte, der gør forskellen.  Hvis musiknummeret bare er et eller andet one-hit-wonder, så er reklamebureauet og filmproducenterne ikke interesserede .

Skrevet af Music Management Hold MM10, RMC.

Redigeret af Christina Lykkegaard

Share

Efterlad kommentar

fremtidsvæg

 
Relevant og målrettet lyd øger brugervenligheden og det oplevede serviceniveau på et website.   Johny Sårde,  Kreativ direktør, Audiowise 
 
Den rigtige musik virker afstressende på både gæster og kolleger og er en meget vigtig del af den totale oplevelse.  Anita Grubbe Nørgaard,  Marketingchef, Baresso Coffee 
 
Branchen skal udnytte sit vækstpotentiale. En af udfordringerne er at forene musik med godt købmandskab.  Brian Mikkelsen,  Forhenværende økonomi- og erhvervsminister 
 
Musikbranchen skal blive bedre til at udnytte de nye interaktive distributions- og formidlingsplatforme.  Kristian Krämer,  Forsknings- og innovationsspecialist 
 
Så længe den kunstneriske integritet bevares er der stort potentiale i partnerskaber mellem bands og virksomheder.   Kristian Riis,  Guitarist i Nephew og medejer af Volcano Management 
 
Koncertarrangører bør sikres gode rammer, da et levende live-miljø er afgørende for en bys tiltrækningskraft.  Anne Jensen,  Talsmand for Arrangørgruppen Aarhus og Promus 
 
Tillid og respekt mellem virksomhed og artist er nøgleordene for et succesfuldt og langvarigt partnerskab.  Hanna Lindskov,  Adm. dir. og partner STEPitUP 
 
Branchens store udfordringer kræver en større satsning på forskning og uddannelse.  Fabian Holt,  musikforsker, Roskilde Universitet 
 
Potentialet i musikbranding er kæmpe stort, fordi forbrugerne zapper væk fra traditionelle tv-reklamer.  Morten Sune Jonas,  Kontaktchef, reklamebureauet DDB 

Følg os på Flickr

    Gå til Flickr