Share

Musik, duft og impulskøb

    En undersøgelse har vist, at man via energisk musik og opkvikkende duft kan øge sine kunders impulskøb

    Forskerne Anna S. Matilla og Jochen Wirtz fra henholdsvis Pennsylvania State University og National University of Singapore satte sig for at undersøge, hvordan kunder i et butiksmiljø påvirkes af sammenhængen mellem duft og musik. Én af de ting, de valgte at undersøge, var tendensen til at foretage impulskøb. 

    Under et eksperiment, der forløb over 14 dage i en gavebutik, sammenlignede de, hvilke effekter det havde at kombinere tre typer af musikpåvirkning (ingen musik, beroligende musik og opkvikkende musik) med tre typer af duftpåvirkning (ingen duft, beroligende duft og opkvikkende duft).    

    Overordnet set gav det den højeste impulskøbsrate, når musiktypen matchede dufttypen. Impulskøbsraten var højest ved kombinationen af energisk musik og opkvikkende duft. Raten var lavest ved kombinationen af ingen musik og beroligende duft.

    Forsøget viser, at det er lønsomt for butiksejeren at tage stilling til, hvordan musikken går i spænd med øvrige stimuli i butiksmiljøet. De forskellige typer af stimuli kan således både fungere som medspillere og modspillere. 

    Læs mere om undersøgelsen her

    Skrevet af Michael Sonne

    fremtidsvæg

     
    Potentialet i musikbranding er kæmpe stort, fordi forbrugerne zapper væk fra traditionelle tv-reklamer.  Morten Sune Jonas,  Kontaktchef, reklamebureauet DDB 
     
    Koncertarrangører bør sikres gode rammer, da et levende live-miljø er afgørende for en bys tiltrækningskraft.  Anne Jensen,  Talsmand for Arrangørgruppen Aarhus og Promus 
     
    Den rigtige musik virker afstressende på både gæster og kolleger og er en meget vigtig del af den totale oplevelse.  Anita Grubbe Nørgaard,  Marketingchef, Baresso Coffee 
     
    Branchen skal udnytte sit vækstpotentiale. En af udfordringerne er at forene musik med godt købmandskab.  Brian Mikkelsen,  Forhenværende økonomi- og erhvervsminister 
     
    Tillid og respekt mellem virksomhed og artist er nøgleordene for et succesfuldt og langvarigt partnerskab.  Hanna Lindskov,  Adm. dir. og partner STEPitUP 
     
    Relevant og målrettet lyd øger brugervenligheden og det oplevede serviceniveau på et website.   Johny Sårde,  Kreativ direktør, Audiowise 
     
    Branchens store udfordringer kræver en større satsning på forskning og uddannelse.  Fabian Holt,  musikforsker, Roskilde Universitet 
     
    Musikbranchen skal blive bedre til at udnytte de nye interaktive distributions- og formidlingsplatforme.  Kristian Krämer,  Forsknings- og innovationsspecialist 
     
    Så længe den kunstneriske integritet bevares er der stort potentiale i partnerskaber mellem bands og virksomheder.   Kristian Riis,  Guitarist i Nephew og medejer af Volcano Management 

    Følg os på Flickr

      Gå til Flickr