Glæden ved god kaffe og god musik

Produktchef ved Baresso, Anita Grubbe Nørgaard, fortæller i dette uddrag fra bogen 'Musikkens værdi' om, hvorfor Baresso bruger musikken meget bevidst i deres markedsføring.

Hvorfor spiller I musik (på Baresso)?

Det gør vi, fordi vi vil give vores gæster en komplet oplevelse og et komplet time out. Vi siger, at vi giver vores gæster en time out i en hektisk hverdag, og her er musikken i høj grad med til at sætte stemningen. Det kommer også i høj grad til udtryk i den musik, vi har valgt.

Udvælges musikken efter en bestemt stil?

Det er mere en stemning. Det er jazz, soul, R&B - det skal være musik, der tager pulsen ud af en hektisk hverdag. Det skal være stille og roligt, og det må ikke dele vandene. Vi er et koncept for alle, og derfor må musikken ikke være noget, som deler vandene.

Hvad betyder musikken for Baresso som brand?

Jeg tror, det betyder meget, men jeg tror ikke, at det er noget, gæsterne vælger os til eller fra på. Hvis du spørger en gæst, der kommer ud fra en kaffebar, hvad der blev spillet af musik, så tror jeg ikke, at de ved det.
Jeg tror ikke, at de kan sætte ord på det. Så det er mere en del af hele konceptet - en del af oplevelsen. Det er jo i virkeligheden også der, det virker bedst - hvis du ikke har været opmærksom på det.

Men hvis folk ikke direkte oplever musikken, betyder det så noget, om den er der?

Kaffen ville jo være den samme, men der er ingen tvivl om - det er der jo målinger, der viser - at jo bedre en oplevelse du får, jo bedre synes du også, det smager - det er jo ikke bare hos os. Hver enkelt del af oplevelsen er afgørende for totaloplevelsen og de andre oplevelser. Så selvfølgelig ville kaffen være den samme, men det ville være en helt anden oplevelse, du fik. Når man kommer ind i en kaffebar, hvor musiksystemet er slukket af en eller anden årsag - så mangler der noget. Det er en helt anden oplevelse, man kommer ind til. Det er ikke kaffen alene - eller musikken. Det er hele oplevelsen.

Hvad har musik og kaffe med hinanden at gøre?

I vores verden er det afslappethed, nydelse. Vores motto er glæden ved god kaffe, og når vi så har lavet et samarbejde, som vi har med Red Dot Music og senest med vores Black Coffee her, så siger vi 'glæden ved god kaffe - og ved god musik'. Det sætter sådan set i én sætning ord på, hvad det har med hinanden at gøre. Det giver en god fornemmelse i kroppen.

Uddrag fra 'Musikkens Værdi' lavet af KODA/Gramex

Share

Efterlad kommentar

fremtidsvæg

 
Branchens store udfordringer kræver en større satsning på forskning og uddannelse.  Fabian Holt,  musikforsker, Roskilde Universitet 
 
Den rigtige musik virker afstressende på både gæster og kolleger og er en meget vigtig del af den totale oplevelse.  Anita Grubbe Nørgaard,  Marketingchef, Baresso Coffee 
 
Potentialet i musikbranding er kæmpe stort, fordi forbrugerne zapper væk fra traditionelle tv-reklamer.  Morten Sune Jonas,  Kontaktchef, reklamebureauet DDB 
 
Relevant og målrettet lyd øger brugervenligheden og det oplevede serviceniveau på et website.   Johny Sårde,  Kreativ direktør, Audiowise 
 
Tillid og respekt mellem virksomhed og artist er nøgleordene for et succesfuldt og langvarigt partnerskab.  Hanna Lindskov,  Adm. dir. og partner STEPitUP 
 
Så længe den kunstneriske integritet bevares er der stort potentiale i partnerskaber mellem bands og virksomheder.   Kristian Riis,  Guitarist i Nephew og medejer af Volcano Management 
 
Koncertarrangører bør sikres gode rammer, da et levende live-miljø er afgørende for en bys tiltrækningskraft.  Anne Jensen,  Talsmand for Arrangørgruppen Aarhus og Promus 
 
Branchen skal udnytte sit vækstpotentiale. En af udfordringerne er at forene musik med godt købmandskab.  Brian Mikkelsen,  Forhenværende økonomi- og erhvervsminister 
 
Musikbranchen skal blive bedre til at udnytte de nye interaktive distributions- og formidlingsplatforme.  Kristian Krämer,  Forsknings- og innovationsspecialist 

Følg os på Flickr

    Gå til Flickr