App skal bringe publikum tættere på musikere

    Smartphone applikationen ’LIVE App’, udviklet af netværksorganisationen Live Innovation Venue, skal gennem praktisk information, musik og brugerinddragelse skabe større værdi for livekoncerter.

    Netværksorganisationen Live Innovation Venue har på baggrund af etnografisk baserede studier udført i 2009, fået udviklet en smartphone applikation, der skal være med til at øge værdien af publikums koncertoplevelse. Med applikationen, som de har valgt at kalde 'LIVE App' kan koncertgængerne indhente praktiske informationer om en konkret koncert, samt læse anmeldelser, dele billeder, se video og deltage i diskussioner i app'ens LIVE Log. Derudover indeholder den også et kommercielt element, hvor brugerne kan downloade musik, købe øl eller plads i gaderoben.

    LIVE App'en er blevet afprøvet på publikum ved en række udvalgte koncerter på det københavnske spillested Store VEGA, og koncertgængerne har været positivt stemte. Resultaterne viser, at LIVE App'en appellerer til koncertgængerne, da de på den måde kan komme tættere på de optrædende og. En af brugerne fortæller efter en koncert med det norske band Kaizers Ochestra:

    - Jeg har aldrig været på VEGA før, men applikationen har alligevel fået mig til at føle jeg var forbundet til VEGA og bandet.

    Det er blandt andet app'ens praktisk informationer og betalingsfunktioner som skaber 80 procent af interessen for LIVE App. 69 procent af brugerne tager godt imod LIVE App'en og 54 procent oplever konceptet som interessant.

    Live Innovation Venue-projektet, blev udført i 2009 med støttet af Erhvervs- og Byggestyrelsen og gennemført i samarbejde med blandt andet VEGA, Billetlugen, TDC og Carlsberg. Læs mere om projektet her på hjemmesiden eller på projektets egen hjemmeside.

     

    Prøv Live App'en her

     

    Skrevet af Pernille Møller

    Share

    Efterlad kommentar

    fremtidsvæg

     
    Den rigtige musik virker afstressende på både gæster og kolleger og er en meget vigtig del af den totale oplevelse.  Anita Grubbe Nørgaard,  Marketingchef, Baresso Coffee 
     
    Så længe den kunstneriske integritet bevares er der stort potentiale i partnerskaber mellem bands og virksomheder.   Kristian Riis,  Guitarist i Nephew og medejer af Volcano Management 
     
    Branchen skal udnytte sit vækstpotentiale. En af udfordringerne er at forene musik med godt købmandskab.  Brian Mikkelsen,  Forhenværende økonomi- og erhvervsminister 
     
    Koncertarrangører bør sikres gode rammer, da et levende live-miljø er afgørende for en bys tiltrækningskraft.  Anne Jensen,  Talsmand for Arrangørgruppen Aarhus og Promus 
     
    Branchens store udfordringer kræver en større satsning på forskning og uddannelse.  Fabian Holt,  musikforsker, Roskilde Universitet 
     
    Potentialet i musikbranding er kæmpe stort, fordi forbrugerne zapper væk fra traditionelle tv-reklamer.  Morten Sune Jonas,  Kontaktchef, reklamebureauet DDB 
     
    Tillid og respekt mellem virksomhed og artist er nøgleordene for et succesfuldt og langvarigt partnerskab.  Hanna Lindskov,  Adm. dir. og partner STEPitUP 
     
    Relevant og målrettet lyd øger brugervenligheden og det oplevede serviceniveau på et website.   Johny Sårde,  Kreativ direktør, Audiowise 
     
    Musikbranchen skal blive bedre til at udnytte de nye interaktive distributions- og formidlingsplatforme.  Kristian Krämer,  Forsknings- og innovationsspecialist 

    Følg os på Flickr

      Gå til Flickr