Vinylpladen overgiver sig aldrig

Med fremkomsten af musikdownloads har mange været klar til at underskrive de fysiske musikmediers dødsattest. Cd-salget styrtdykker da også, men vinylpladen er blevet voldsomt populær og ser ud til at overleve digitaliseringen

Mens det samlede salg af musik har været faldende de seneste 10 år, er salget af vinylplader steget dramatisk i samme periode. En tendens som ikke kun har vist sig i Danmark. Salget af vinylplader i USA steg med 89 % på bare et år. Men hvorfor ser vi denne stigning? Hvad er det vinylen kan i dag, som den ikke kunne dengang hyldemeter på hyldemeter blev sendt med skraldemanden?

En rapport, lavet af specialestuderende Nils Markvardsen fra IVA, konkluderer, at vinylen har fået status som feinschmeckernes musikmedie. Det er både den bedre lydkvalitet, det analoge format tilbyder, og oplevelsen af at overgive sig til musikken, som er afgørende. Vinylpladens store format styrker også koblingen imellem musikken og det visuelle udtryk på covers, set i forhold til det noget mindre cd-cover og de grafikker, som følger mp3-filer.

Nye butikker skyder frem
Udviklingen viser sig ikke kun på bundlinjen hos pladeselskaberne, men kan også ses i bybilledet. Nørrebro i København har i løbet af 2010 fået en håndfuld nye pladebutikker. Samtidig har vinylpladens også vundet indpas på flere cafeer og barer, hvor man kan nyde sin kaffe, mens man bladrer igennem pladekasserne. En af dem er Sort Kaffe og Vinyl på Vesterbro, som Christian Rygaard var med til at starte, fordi han ikke mente, at der var nye udgivelser nok i handlen.

- Ideen til at kombinere det med café kom egentlig af, at jeg godt vidste, at der ikke var nok penge i bare at sælge plader. Og så er det jo vildt hyggeligt at kunne drikke en kop kaffe, mens man kigger på pladerne.

Når han bliver spurgt, hvorfor pladen er kommet tilbage, lyder svaret:

- Mediernes fokus på pladens anden ungdom har gjort mange unge nysgerrige. Når de så får muligheden for at arve forældrenes pladesamling, er de mere åbne for at give nål og vinyl en chance.

Derudover ser Christian Rygaard kombinationsløsningen med at udlevere koder til download sammen med den fysiske udgivelse som en medvirkende faktor til vinylpladens popularitet.

- Jeg har flere gange oplevet folk sige, at de ikke ville købe en plade, når der ikke fulgte downloads med, siger han og afliver dermed myten om, at vinylen kun er nørdernes medie.

Share

Efterlad kommentar

fremtidsvæg

 
Relevant og målrettet lyd øger brugervenligheden og det oplevede serviceniveau på et website.   Johny Sårde,  Kreativ direktør, Audiowise 
 
Den rigtige musik virker afstressende på både gæster og kolleger og er en meget vigtig del af den totale oplevelse.  Anita Grubbe Nørgaard,  Marketingchef, Baresso Coffee 
 
Potentialet i musikbranding er kæmpe stort, fordi forbrugerne zapper væk fra traditionelle tv-reklamer.  Morten Sune Jonas,  Kontaktchef, reklamebureauet DDB 
 
Musikbranchen skal blive bedre til at udnytte de nye interaktive distributions- og formidlingsplatforme.  Kristian Krämer,  Forsknings- og innovationsspecialist 
 
Så længe den kunstneriske integritet bevares er der stort potentiale i partnerskaber mellem bands og virksomheder.   Kristian Riis,  Guitarist i Nephew og medejer af Volcano Management 
 
Koncertarrangører bør sikres gode rammer, da et levende live-miljø er afgørende for en bys tiltrækningskraft.  Anne Jensen,  Talsmand for Arrangørgruppen Aarhus og Promus 
 
Branchen skal udnytte sit vækstpotentiale. En af udfordringerne er at forene musik med godt købmandskab.  Brian Mikkelsen,  Forhenværende økonomi- og erhvervsminister 
 
Branchens store udfordringer kræver en større satsning på forskning og uddannelse.  Fabian Holt,  musikforsker, Roskilde Universitet 
 
Tillid og respekt mellem virksomhed og artist er nøgleordene for et succesfuldt og langvarigt partnerskab.  Hanna Lindskov,  Adm. dir. og partner STEPitUP 

Følg os på Flickr

    Gå til Flickr