Det digitale musiksalg
Digitalt musiksalg stiger
Flere downloader singler og album mod betaling, men piratkopiering er stadig et problem
På globalt plan opnåede musikbranchen i 2009 en digital
omsætning på 23 milliarder kroner. Men piratkopiering er fortsat en
meget stor udfordring for branchen, der dermed går glip af meget
store indtægter.
Opgaven med at skabe forretningsmodeller, der giver en fair
prissætning på musik, skaber også panderynker.
Den gode nyhed er, at der næsten dagligt dukker nye former for
digitale musikløsninger op, og at det tager meget kort tid at
flytte en ide, et koncept og en forretningsmodel fra den ene del af
kloden til den anden.
Find bæredygtige og lovlige online tjenester i Danmark på DinDownload - Forbrugerrådet. Og læs om hvad du må i forbindelse med download og streaming af musik.
Cases
MinMusikButik.dk
MinMusikButik.dk er en ny måde for musikere at sælge deres musik direkte til fansene uden de traditionelle mellemled. Musikken spredes og sælges via sociale netværk som Facebook og Myspace, og fans kan sælge musikken videre til deres egne venner og på den måde blive ambassadører for kunstneren. Idéen bag er en ”mange-bække-små” model, hvor tusindvis af små salgsvinduer via fans kan sprede musikken på nettet – i sidste ende til gavn for musikerens forretning.
Moi Caprice-sangeren Michael Møller forærer sine sange væk
Michael Møller har med sit soloprojekt ’A Month of Unrequited Love’ valgt at udgive sine sange uden om pladebrancheapparatet og uden opkrævning. Et projekt, hvor han hver dag udgiver en melodi om dagen i 31 dage. Lytterne bestemmer selv, om de vil betale og hvor meget.
Downloadvaner
57 % downloader lovligt for at støtte kunstneren, mens kun 42 % downloader lovligt for ikke at bryde loven. Kilde: MEC Access' analyse af danskernes musikforbrug, 2010 |
Det digitale musikbibliotek vokser
Ifølge IFPI's digitale rapport fra 2010 står det digitale salg i dag for 27% af omsætningen på verdensplan. Derudover er udbuddet af musik online steget markant fra 1 million til 11 millioner numre. Kilde: IFPI Digital Music Report 2010 |
Relevante artikler og indlæg
Digital vækst på verdensplan
Ny rapport fra IFPI viser, at salget af digital musik er steget med otte procent fra 2010 til 2011
Spotify får stærk konkurrent
Alle fire majorselskaber bakker op om den nye streamingtjeneste rara.com, der i dag blev lanceret i 15 lande
Spotify satser på dansk humør-app
Den svenske musik-streaming-tjeneste Spotify opfordrer som noget nyt brugere og udviklere til selv at udvikle apps, så tjenesten kan blive endnu bedre. Blandt de første apps, der skal forbedre musiktjenesten er den danske musik-anbefalings-app, Moodagent.
Relevante events
Europa-kommisionen afholder møde om den digitale økonomi
Under parolen 'Europa har brug for en copyright regulering, der passer til netværkssamfundet' afholder Europa-komissionen d. 8. december et møde i København med fokus på digitalt indholder, som driver for det indre marked.
Knas til ganen og kræs til hjernen
Den 15. december inviterer Musikzonen medlemmer og interessenter til julehygge og oplæg om Spotify
Musikparlamentet afholder debat om musik og public service
Torsdag d. 17. november kl.19.15 sætter Musikparlamentet, i samarbejde med studerende på Music Management, fokus på Public Service og musikken. Før debatten spiller vinder af KarriereKanonen 2011 The Eclectic Moniker, og efter debatten afholdes Liveparlamentet. Arrangementet finder sted i Huset i Magstræde.
