KarriereKanonen fyrer op for talentet igen

P3, KODA og Bandakademiet samarbejder om at finde Danmarks tre største musiktalenter, der både får airplay, spillejob og et skræddersyet karriereforløb

2. januar 2011 startede en ny omgang KarriereKanonen, hvor tre nye vindere skal findes blandt Danmarks musiktalenter.

Vinderne bliver alle playlistet på P3 og får tilbud om spillejobs på blandt andet Skanderborg Festival og SPOT Festival. Derudover får de tilrettelagt et skræddersyet forløb, der skal give dem de bedste forudsætninger for deres karriere.

KarriereKanonen blev lanceret af P3 i 2002. KarriereKanonen anno 2012 er et samarbejde mellem P3, KODA og Bandakademiet - tre stærke partnere i musikbranchen, der med samarbejdet forsøger at bane vejen for de bedste danske upcoming bands og -solister og give dem den bedst mulige start på en seriøs musikkarriere.

- KarriereKanonen er ikke bare et skub ud i virkeligheden til artister, der er dygtige og har et potentiale. Vi bruger vores ressourcer og vores kærlighed til musikken til at samarbejde med vinderne lang tid efter, at konkurrencen er slut. Vi er der, når virkeligheden banker på, siger Nicholas Kawamura, talsmand for KarriereKanonen og vært på P3-programet Smag.

KarriereKanonen har blandt andre hjulpet Rasmus Nøhr, Sterling, Olympics, New Politics, IGNUG,  Birk Storm, Magtens Korridorer, Tue West, Johnny Deluxe og Marie Key Band på vej mod en professionel musikkarriere.

Foto: Kites and Komets

Rekordstort antal indsendte numre

I 2011 blev der indsendt 1639 numre til KarriereKanonen - det største antal nogen sinde. Efter utallige gennemlytninger af de rekordmange numre og koncertturnéer landet rundt, fandt 10-års jubilæumsudgaven af KarriereKanonen sine tre vindere, nemlig Kites and Komets, The Eclectic Moniker og Boho Dancer.

De tre bands har siden optrådt på blandt andet Roskilde Festival, SPOT-festivalen og fået deres musik blæst ud af P3's højtalere. Siden har de arbejdet flittigt i studier og på scener forskellige steder i landet.

- Lige nu er jeg i gang med at indspille en EP, der kommer ud i foråret. KarriereKanonen og Bandakademiet har sat mig i forbindelse med de specifikke folk, jeg gerne ville arbejde sammen med, og det betyder, at jeg kan lave præcis det album, jeg gerne vil lave, fortæller Mikael Kjærsgaard, frontfigur i elektropopgruppen Kites and Komets.

Netop at udvikle og nurse talenterne på deres egne præmisser lægger Marianne Fruergaard, leder af Bandakademiet, stor vægt på:

- KarriereKanonen er mere en udviklingsproces end en konkurrence. Vores rolle i projektet er at skræddersy personlige karriereforløb til artisterne. Vi afklarer deres mål, styrker og svagheder og sammensætter herefter et målrettet program. Nogle artister ønsker at forbedre deres liveoptræden, andre kender ikke musikbranchen og har brug for at finde de rigtige samarbejdspartnere.
Når behov og mål ligger klar, samarbejder vi om at indfri dem ved at håndplukke det rigtige hold af kompetente og professionelle folk, som så arbejder videre med artisterne, forklarer hun.

Bandakademiet arbejder sammen med KODA i deres bestræbelser på at skabe de bedst mulige vilkår for de tre artister, der vinder KarriereKanonen:

- Vi er med til at sikre et godt og langt karriereforløb for de deltagende artister. Det er fantastisk at se, hvordan de unge musikere kan udvikle sig i løbet af den tid, vi har med dem at gøre, og det giver os en vigtig føling med, hvad der sker på musikscenen lige nu, siger Christine Zacho, der er projektansvarlig i KODA.

Nye rytmiske talenter kan uploade deres musik på dr.dk/karrierekanonen indtil 31. januar 2012. Så det er NU, at rocktalenter skal lade guitarer og sangstemmer vrænge om kap, singer-songwriters sende akustiske toner af sted med kurs mod hjertekulen - og elektromusikere lade bastante beats kickstarte karrieren.

Share

Efterlad kommentar

fremtidsvæg

 
Tillid og respekt mellem virksomhed og artist er nøgleordene for et succesfuldt og langvarigt partnerskab.  Hanna Lindskov,  Adm. dir. og partner STEPitUP 
 
Så længe den kunstneriske integritet bevares er der stort potentiale i partnerskaber mellem bands og virksomheder.   Kristian Riis,  Guitarist i Nephew og medejer af Volcano Management 
 
Musikbranchen skal blive bedre til at udnytte de nye interaktive distributions- og formidlingsplatforme.  Kristian Krämer,  Forsknings- og innovationsspecialist 
 
Branchen skal udnytte sit vækstpotentiale. En af udfordringerne er at forene musik med godt købmandskab.  Brian Mikkelsen,  Forhenværende økonomi- og erhvervsminister 
 
Den rigtige musik virker afstressende på både gæster og kolleger og er en meget vigtig del af den totale oplevelse.  Anita Grubbe Nørgaard,  Marketingchef, Baresso Coffee 
 
Potentialet i musikbranding er kæmpe stort, fordi forbrugerne zapper væk fra traditionelle tv-reklamer.  Morten Sune Jonas,  Kontaktchef, reklamebureauet DDB 
 
Branchens store udfordringer kræver en større satsning på forskning og uddannelse.  Fabian Holt,  musikforsker, Roskilde Universitet 
 
Relevant og målrettet lyd øger brugervenligheden og det oplevede serviceniveau på et website.   Johny Sårde,  Kreativ direktør, Audiowise 
 
Koncertarrangører bør sikres gode rammer, da et levende live-miljø er afgørende for en bys tiltrækningskraft.  Anne Jensen,  Talsmand for Arrangørgruppen Aarhus og Promus 

Følg os på Flickr

    Gå til Flickr