Engelsk fokus på dansk musik

Danmark kaldes et af de mest interessante steder i Europa lige nu af kendt musiksite

Den danske musikscene får masser af god omtale i en lang baggrundsartikel på det engelske musiksite The Line of Best Fit.

Under et stort billede af en dannebrogsvingende undersvend i bar overkrop på Roskilde Festival kalder Vasilis Panagiotopoulos Danmark for "et af de mest interessante steder i Europa lige nu".

Skribenten har flere gange været en tur over Nordsøen for at høre musik - blandt andet på SPOT Festivalen - og han er meget begejstret for den alsidighed og originalitet, som er blevet et varemærke for danske bands.

Gennem interview med navne som Jonas Bjerre fra Mew, Trentemøller, Rasmus Stolberg fra Efterklang og Fallulah forsøger Panagiotopoulos at finde frem til, hvorfor der kommer så meget spændende musik fra Danmark i øjeblikket - og hvad det giver af fremtidsmuligheder.

Læs hele historien her

 

Skrevet af Roberto Zacharias

Share

Efterlad kommentar

fremtidsvæg

 
Branchen skal udnytte sit vækstpotentiale. En af udfordringerne er at forene musik med godt købmandskab.  Brian Mikkelsen,  Forhenværende økonomi- og erhvervsminister 
 
Potentialet i musikbranding er kæmpe stort, fordi forbrugerne zapper væk fra traditionelle tv-reklamer.  Morten Sune Jonas,  Kontaktchef, reklamebureauet DDB 
 
Den rigtige musik virker afstressende på både gæster og kolleger og er en meget vigtig del af den totale oplevelse.  Anita Grubbe Nørgaard,  Marketingchef, Baresso Coffee 
 
Relevant og målrettet lyd øger brugervenligheden og det oplevede serviceniveau på et website.   Johny Sårde,  Kreativ direktør, Audiowise 
 
Så længe den kunstneriske integritet bevares er der stort potentiale i partnerskaber mellem bands og virksomheder.   Kristian Riis,  Guitarist i Nephew og medejer af Volcano Management 
 
Branchens store udfordringer kræver en større satsning på forskning og uddannelse.  Fabian Holt,  musikforsker, Roskilde Universitet 
 
Koncertarrangører bør sikres gode rammer, da et levende live-miljø er afgørende for en bys tiltrækningskraft.  Anne Jensen,  Talsmand for Arrangørgruppen Aarhus og Promus 
 
Tillid og respekt mellem virksomhed og artist er nøgleordene for et succesfuldt og langvarigt partnerskab.  Hanna Lindskov,  Adm. dir. og partner STEPitUP 
 
Musikbranchen skal blive bedre til at udnytte de nye interaktive distributions- og formidlingsplatforme.  Kristian Krämer,  Forsknings- og innovationsspecialist 

Følg os på Flickr

    Gå til Flickr