Arrangører og bookere sætter fokus på markedsføring

I går kickstartede [spillesteder dk] og Festivaldanmark for tredje gang Livearrangørernes forårsseminar, som i år blev afholdt på Posten i Odense. Og som en begyndende tradition havde arrangørerne inviteret det øvrige musikmiljø med til debat på seminarets første dag. En dag, der i det store hele kom til at handle om individuel markedsføring af koncerter.

Allerede ved dagens første debat om lokal markedsføring stod det klart, at de danske musikarrangører og booking agenter ønsker mere fælles ansvar for markedsføringen af de koncerter og turnéer, som de sammen har forhandlet på plads. I sidste ende har markedsføringen nemlig indflydelse på billetsalget og den økonomi, som de alle er afhængige af for fortsat at kunne sikre Danmark et rigt og mangfoldigt tilbud af livemusik.

- Vi skal væk fra de gamle vaner og forsøge at individualisere markedsføringen i forhold til de enkelte koncerter. Både spillestederne, artisterne, bookingbureauerne og managerne skal blive bedre til at koordinere og konkretisere de enkelte markedsføringstiltag, sagde Stefan Facius fra bookingbureauet RecArt.

Og det med at individualisere og gøre noget 'mere' i forhold til markedsføring, synes at være det evige mantra ved dagens seminar, der bød på alternative markedsføringseksempler og en alternativ bookingmodel fra   [spillesteder dk] og bookingbureauet Merger Management.

Bookingmodellen skulle ved hjælp af mere samarbejde mellem spillestederne skabe flere ressourcer til markedsføring og gøre det muligt for mindre kendte bands at komme ud til de spillesteder, som normalt ikke tør tage chancen med noget der ikke garanterer billetsalg. Projektet er endnu et pilotprojekt og kunne endnu ikke vise nogle resultater. Musikzonen vil følge op på dette efter koncerter, der skal forgå i november.

Skrevet af Christina Lykkegaard

Share

Efterlad kommentar

fremtidsvæg

 
Relevant og målrettet lyd øger brugervenligheden og det oplevede serviceniveau på et website.   Johny Sårde,  Kreativ direktør, Audiowise 
 
Branchens store udfordringer kræver en større satsning på forskning og uddannelse.  Fabian Holt,  musikforsker, Roskilde Universitet 
 
Musikbranchen skal blive bedre til at udnytte de nye interaktive distributions- og formidlingsplatforme.  Kristian Krämer,  Forsknings- og innovationsspecialist 
 
Så længe den kunstneriske integritet bevares er der stort potentiale i partnerskaber mellem bands og virksomheder.   Kristian Riis,  Guitarist i Nephew og medejer af Volcano Management 
 
Branchen skal udnytte sit vækstpotentiale. En af udfordringerne er at forene musik med godt købmandskab.  Brian Mikkelsen,  Forhenværende økonomi- og erhvervsminister 
 
Koncertarrangører bør sikres gode rammer, da et levende live-miljø er afgørende for en bys tiltrækningskraft.  Anne Jensen,  Talsmand for Arrangørgruppen Aarhus og Promus 
 
Den rigtige musik virker afstressende på både gæster og kolleger og er en meget vigtig del af den totale oplevelse.  Anita Grubbe Nørgaard,  Marketingchef, Baresso Coffee 
 
Tillid og respekt mellem virksomhed og artist er nøgleordene for et succesfuldt og langvarigt partnerskab.  Hanna Lindskov,  Adm. dir. og partner STEPitUP 
 
Potentialet i musikbranding er kæmpe stort, fordi forbrugerne zapper væk fra traditionelle tv-reklamer.  Morten Sune Jonas,  Kontaktchef, reklamebureauet DDB 

Følg os på Flickr

    Gå til Flickr