Masser af hjælp til musikalske virksomheder

Musiconomys mange tilbud til musikere og komponister og gratis eksportrådgivning er blot nogle af emnerne i Musikzonens nyhedsbrev for september. God læselyst!

Musiconomy åben for tilmelding
Vil du gerne lære, hvordan du bedst bruger de sociale medier i din markedsføring? Eller vil du vide mere om salg og forskellige forretningsmodeller? Så skal du se nærmere på Musiconomys hjemmeside, der bugner med spændende kurser, workshops og seminarer for iværksættere, etablerede og ledere indenfor musikbranchen. Flere af kurserne er gratis, og der er åben for tilmelding nu. Læs mere her

Få gratis eksportrådgivning
Dansk musik hitter i Tyskland, og vil du gerne have hjælp til at kickstarte et udenlandsk eventyr, er der nu hjælp at hente hos Eksportrådet. Det tilbyder nemlig 25 timer gratis eksportrådgivning til bands og musikvirksomheder under programmet Born Creative. Læs mere her

Musikzonen i P1
Kulturnyt bragte 24. august et længere indslag med Lisa Klint fra Musikzonen, hvor hun fortalte om kommercielle partnerskaber mellem musikere og erhvervslivet. Programmet gjorde samtidig god reklame for Musikzonens guide "Musik & Brands - en guide til musikere", der også har fået rigtig fin omtale af organisationer som KODA og DMF. Hør indslaget her

Vækstråd så på partnerskaber
Tøjkæden New Yorkers samarbejde med bandet The Blue Van var bare en af de inspirerende cases, der blev præsenteret ved sidste vækstrådsmøde i Dansk Arkitektur Center mandag 5. september. Du kan læse mere om dagen og se præsentationerne her. Næste møde er 13. oktober i Koncerthuset i DR Byen fra 12.00 til 14.00.

Musikzonen går med i Cosound
Musikzonen er blevet partner i projektet Cosound, der er et stort anlagt projekt under Det Strategiske Forskningsråd, som skal gøre det muligt at arbejde med digitalt lagret lydmateriale på en ny og mere brugervenlig måde. Vores opgave bliver blandt andet at afholde workshops for parterne i projektet med forretningsudvikling som tema. Læs mere her

Nye medlemmer
Musikzonen siger velkommen til ni nye medlemmer:

Soundfocus
Foreningen Flagstang
Audio Unify
Danske Orkesterdirigenter
Foreningen Kulturbroen Folkloric
Eventzonen.dk
STRAW
Jørgensens Lydproduktion
JaMusik

Find nyheder, cases, rapporter og andet spændende læsestof om musikkens mange muligheder på www.musikzone.dk og følg Musikzonen på Facebook og Delicious

Share

Efterlad kommentar

fremtidsvæg

 
Tillid og respekt mellem virksomhed og artist er nøgleordene for et succesfuldt og langvarigt partnerskab.  Hanna Lindskov,  Adm. dir. og partner STEPitUP 
 
Den rigtige musik virker afstressende på både gæster og kolleger og er en meget vigtig del af den totale oplevelse.  Anita Grubbe Nørgaard,  Marketingchef, Baresso Coffee 
 
Musikbranchen skal blive bedre til at udnytte de nye interaktive distributions- og formidlingsplatforme.  Kristian Krämer,  Forsknings- og innovationsspecialist 
 
Relevant og målrettet lyd øger brugervenligheden og det oplevede serviceniveau på et website.   Johny Sårde,  Kreativ direktør, Audiowise 
 
Potentialet i musikbranding er kæmpe stort, fordi forbrugerne zapper væk fra traditionelle tv-reklamer.  Morten Sune Jonas,  Kontaktchef, reklamebureauet DDB 
 
Branchen skal udnytte sit vækstpotentiale. En af udfordringerne er at forene musik med godt købmandskab.  Brian Mikkelsen,  Forhenværende økonomi- og erhvervsminister 
 
Koncertarrangører bør sikres gode rammer, da et levende live-miljø er afgørende for en bys tiltrækningskraft.  Anne Jensen,  Talsmand for Arrangørgruppen Aarhus og Promus 
 
Så længe den kunstneriske integritet bevares er der stort potentiale i partnerskaber mellem bands og virksomheder.   Kristian Riis,  Guitarist i Nephew og medejer af Volcano Management 
 
Branchens store udfordringer kræver en større satsning på forskning og uddannelse.  Fabian Holt,  musikforsker, Roskilde Universitet 

Følg os på Flickr

    Gå til Flickr