Musikzonen udgiver musikerguide

I forbindelse med SPOT Festival udgiver Musikzonen en minibog om partnerskaber mellem musikere og virksomheder. Læs mere om projektet i dette nyhedsbrev, hvor vi også fortæller om vækstrådenes kreative forslag til nye forretningsmodeller for musikbranchen

Musikzonen udgiver guide
Musikzonen sætter sit præg på årets SPOT Festival i Aarhus. Lørdag 28. maj præsenterer vi vores nye minibog "Musik & Brands - en guide til musikere", og i anledning af udgivelsen stiller vi skarpt på musiklivets muligheder for at samarbejde med det øvrige erhvervsliv med oplæg fra en række centrale aktører i musikbranchen.

Arrangementet finder sted på Atlas i tidsrummet 14.00-17.30 som en del af præsentationen af Red Bull Music Academy, hvor du blandt andet kan høre Martyn Ware fra Human League fortælle om den alternative musikplatform.  Det er gratis at deltage og kræver ikke akkreditering til SPOT. Du kan læse mere og tilmelde dig her

Lisa Klint som dommer
Tidligere på dagen - klokken 13.00 - er Musikzonens direktør Lisa Klint med til at uddele 10.000 kroner til vinderen af Musikparlamentets innovationskonkurrence. Prisen gives til bedste eksportidé, og der er deadline for forslag 5. maj. Se mere om konkurrencen her

Kreative vækstrådsmedlemmer
Medlemmerne af Musikzonens vækstråd viste sig at være rigtig gode til at brainstorme og tænke i nye baner, da de for anden gang mødte hinanden mandag 11. april på CBS. Syv originale ideer blev valgt ud, og de skal videreudvikles ved næste møde 9. juni. Læs mere om dagen her

Nye cases på hjemmesiden
På www.musikzone.dk kan du nu finde endnu flere cases om musikkens mange muligheder. Læs blandt andet om musikselskabet My Major Company, der har succes med at lade fans finansiere deres udgivelser. Der kommer hele tiden nye cases til, og du er altid meget velkommen til at sende forslag til os på roz@musikzone.dk eller cly@musikzone.dk

Nye medlemmer
Musikzonen siger velkommen til ti nye medlemmer:

Musikforeningen MusikrGodt
Webnoir
Aarhus Bluesforening
Sliptasterne
:kolon
Keynote
Bandakademiet
ORA
Techpoint
greatmusic.dk

Som altid vil vi opfordre dig til at bruge vores hjemmeside www.musikzone.dk, hvor du kan finde nyheder, cases, analyser med mere og blive opdateret på relevante arrangementer.
Tjek også vores sider på Facebook og LinkedIn og spred gerne budskabet til din omgangskreds!

Share

Efterlad kommentar

fremtidsvæg

 
Musikbranchen skal blive bedre til at udnytte de nye interaktive distributions- og formidlingsplatforme.  Kristian Krämer,  Forsknings- og innovationsspecialist 
 
Koncertarrangører bør sikres gode rammer, da et levende live-miljø er afgørende for en bys tiltrækningskraft.  Anne Jensen,  Talsmand for Arrangørgruppen Aarhus og Promus 
 
Den rigtige musik virker afstressende på både gæster og kolleger og er en meget vigtig del af den totale oplevelse.  Anita Grubbe Nørgaard,  Marketingchef, Baresso Coffee 
 
Relevant og målrettet lyd øger brugervenligheden og det oplevede serviceniveau på et website.   Johny Sårde,  Kreativ direktør, Audiowise 
 
Potentialet i musikbranding er kæmpe stort, fordi forbrugerne zapper væk fra traditionelle tv-reklamer.  Morten Sune Jonas,  Kontaktchef, reklamebureauet DDB 
 
Branchen skal udnytte sit vækstpotentiale. En af udfordringerne er at forene musik med godt købmandskab.  Brian Mikkelsen,  Forhenværende økonomi- og erhvervsminister 
 
Branchens store udfordringer kræver en større satsning på forskning og uddannelse.  Fabian Holt,  musikforsker, Roskilde Universitet 
 
Tillid og respekt mellem virksomhed og artist er nøgleordene for et succesfuldt og langvarigt partnerskab.  Hanna Lindskov,  Adm. dir. og partner STEPitUP 
 
Så længe den kunstneriske integritet bevares er der stort potentiale i partnerskaber mellem bands og virksomheder.   Kristian Riis,  Guitarist i Nephew og medejer af Volcano Management 

Følg os på Flickr

    Gå til Flickr