Musikzonen ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår!

Med årets sidste nyhedsbrev ser sekretariatet frem til en masse spændende aktiviteter i 2012, hvor vi fortsætter arbejdet med at koble musik og erhverv

Julehygge med Spotify
Duften af gløgg fyldte sammen med en masse gæster sekretariatet, da Musikzonen torsdag 15. december holdt julestue i musikkens tegn. Eftermiddagen blev indledt med et oplæg af Stefan Palmquist fra Spotify, der demonstrerede, hvordan den svenske streamingtjeneste integrerer nye apps i softwaren.
Han understregede, at Spotify er åben over for alle, der ønsker at udvikle en app til den digitale musikgigant, som forventer at få mange nye samarbejdspartnere i fremtiden.

Bliv inspireret i 2012
Musikzonen inviterer igen i 2012 til en række spændende og inspirerende møder. Vi lægger ud med vores konference om musik og innovation 7. februar på Roskilde Universitet, hvor du kan få konkrete redskaber til idéudvikling, innovationsprocesser og forandringsledelse. Konferencen er åben for alle nye iværksættere, men er samtidig en del af Music2Business-uddannelsen. Læs mere og tilmeld dig her

Musikguide udgives efter nytår
Musikzonen ville gerne have givet erhvervslivet en tidlig julegave i form af guiden "Musik & Brands - en guide til virksomheder". Men den praktiske guide, der udgives sammen med Dansk Industri, er først klar efter nytår, hvor den både kan fås i en trykt og digital version. Mere info følger.

Tilfredse Music2Business-deltagere
Festivalleder Mads Dahl fra ALIVE Festival i Thy er en af de 42 ildsjæle, der siden juni er blevet klogere på emner som strategi og jura ved at deltage i iværksætterforløbet Music2Business. Læs mere om hans udbytte og få en status på projektet her

Kvamm og KODA-boss talte om strategi
Onsdag 30. november var Rytmisk Musikkonservatorium og Musikzonen vært ved det første af tre utraditionelle morgenmøder om ledelse, der har fået titlen "Over Broen". Her fortalte musiker m.m. Simon Kvamm om sine karrierevalg og tankerne bag dem, mens KODA-direktør Anders Lassen blev interviewet om organisationens nye strategi. Læs mere her
Næste møde er onsdag 29. februar og handler om ledelse af mennesker og processer. Læs mere og tilmeld dig her

Nye medlemmer
Musikzonen siger velkommen til fem nye medlemmer:

Kashcow
MyMusicMailer
Gentofte Centralbibliotek
Blue Audio of Denmark
Zack's Marketing

 

Share

Efterlad kommentar

fremtidsvæg

 
Tillid og respekt mellem virksomhed og artist er nøgleordene for et succesfuldt og langvarigt partnerskab.  Hanna Lindskov,  Adm. dir. og partner STEPitUP 
 
Branchen skal udnytte sit vækstpotentiale. En af udfordringerne er at forene musik med godt købmandskab.  Brian Mikkelsen,  Forhenværende økonomi- og erhvervsminister 
 
Den rigtige musik virker afstressende på både gæster og kolleger og er en meget vigtig del af den totale oplevelse.  Anita Grubbe Nørgaard,  Marketingchef, Baresso Coffee 
 
Branchens store udfordringer kræver en større satsning på forskning og uddannelse.  Fabian Holt,  musikforsker, Roskilde Universitet 
 
Relevant og målrettet lyd øger brugervenligheden og det oplevede serviceniveau på et website.   Johny Sårde,  Kreativ direktør, Audiowise 
 
Potentialet i musikbranding er kæmpe stort, fordi forbrugerne zapper væk fra traditionelle tv-reklamer.  Morten Sune Jonas,  Kontaktchef, reklamebureauet DDB 
 
Så længe den kunstneriske integritet bevares er der stort potentiale i partnerskaber mellem bands og virksomheder.   Kristian Riis,  Guitarist i Nephew og medejer af Volcano Management 
 
Musikbranchen skal blive bedre til at udnytte de nye interaktive distributions- og formidlingsplatforme.  Kristian Krämer,  Forsknings- og innovationsspecialist 
 
Koncertarrangører bør sikres gode rammer, da et levende live-miljø er afgørende for en bys tiltrækningskraft.  Anne Jensen,  Talsmand for Arrangørgruppen Aarhus og Promus 

Følg os på Flickr

    Gå til Flickr