Musik og erhvervsliv samarbejder på Spil Dansk Dagen

    Butikker og virksomheder over hele landet vil torsdag byde på masser af livemusik

    Når KODAs Spil Dansk Dagen fejres for 11. gang torsdag 27. oktober, rykker musik og erhvervsliv tættere på hinanden.

    En undersøgelse har vist, at målrettet musikbrug i forskellige afdelinger i et shoppingcenter kan få salget til at stige helt op til 76 procent.

    En anden undersøgelse fra restaurationsbranchen har fastslået, at kunderne bliver længere og køber mere, når man spiller musik, som kunderne holder af.

    Så der er altså god fornuft i, at musikere og erhvervsliv i disse år samarbejder.

    Der sker ikke mindst på Spil Dansk Dagen - landets nu største musikbegivenhed. Ved sidste års Spil Dansk Dag afprøvede man et banebrydende eksperiment, hvor 25 supermarkeder og varehuse landet over fik KODA-støtte til at byde lokale musikere indenfor på dagen.

    De optrådte blandt andet i Bilka foran kasserækkerne. KODAs indsamlede erfaringer viste, at både kunder og musikere var positivt stemt over for initiativet, og at mange kunder opfattede live-musikken som et sjovt og afstressende indslag i en hektisk hverdag.

    Handlende får masser af musik
    Også i år er der mange overraskende møder mellem musik og erhvervsliv på Spil Dansk Dagen.

    I Torvehallerne i København kommer den klassiske musik ud til folket på Spil Dansk Dagen. De professionelle klassiske musikere Helene Simonsen (fløjte) og Berit Spælling (harpe) spiller klokken 13, og Torvehallernes handlende håber, at de sanselige toner kan betyde et mersalg.

    SuperBrugsen er vært for flere arrangementer landet over. På Torvet i Ringe får SuperBrugsen besøg af Riviband & Niels Krogsbøll, som frister med musik fra Rivi-eran på en kold oktoberdag.

    I SuperBrugsen i Tranebjerg på Samsø er det gademusikanterne "Morgenfruerne", der lyser op og synger glade danske sange.

    Middelfart Musikskoles elever spiller rundt omkring i Middelfart by, blandt andet i Kvickly Middelfart. Og Frederik Pilgaard optræder i Føtex, Springsvandspladsen, Hjørring med sange af Tim Christensen, Mads Langer med flere.

    I Vejle spiller fem forskellige musiknavne i fem forskellige butikker klokken 16-17.

    Mobil-koncerter
    I Vestjysk Bank i Lemvig synger medarbejderne danske yndlingssange, og i samme by samles revisorer, planteavlskonsulenter og sekretærer for at stemme i på Spil Dansk Dagen.

    Det foregår i Lemvig Landboforening, hvor organist Erling Lindgren akkompagnerer. I samme landsdel drager jazz-trioen Lars Out Loud på en sand virksomheds-turné på Spil Dansk Dagen.

    Under overskriften "Moving Concerts" optræder trioen med kendt film-musik, alle kan nynne med på, og det foregår i Thisted Kommune på Hanstholm Fiskeriauktion og Hurup-virksomheden IdealCombi samt en tredje stor virksomhed, som afsløres på dagen.

    Selv medvirkende syd for grænsen fejrer Spil Dansk Dagen. Det Slesvigske Musikkorps spiller om aftenen på virksomheden Sauer-Danfoss i den danske by Nordborg.  Firmaets medarbejdere bliver underholdt med dansk musik, der er kendt af de fleste.

    Musik kan gavne virksomheder
    Mødet mellem erhvervsliv og musik passer fint ind i KODAs strategi med at pege på musikkens værdi. KODA har blandet andet udgivet bogen "Musikkens værdi", som er blevet meget populær:

    - Vi er glade for den store interesse for viden om, hvordan virksomheder kan bruge musik. Bevidstheden om at bruge musikken aktivt er ikke så udbredt endnu. Vi vil gerne fortælle virksomhederne, hvordan man kan bruge musikken rigtigt. Det handler om at skabe en stemning og forbinde følelser og signaler til brandet, siger KODAs markedsdirektør Trine Nielsen.

    Læs mere om Spil Dansk Dagen på www.spildansk.dk

     

    Share

    Efterlad kommentar

    fremtidsvæg

     
    Så længe den kunstneriske integritet bevares er der stort potentiale i partnerskaber mellem bands og virksomheder.   Kristian Riis,  Guitarist i Nephew og medejer af Volcano Management 
     
    Branchen skal udnytte sit vækstpotentiale. En af udfordringerne er at forene musik med godt købmandskab.  Brian Mikkelsen,  Forhenværende økonomi- og erhvervsminister 
     
    Koncertarrangører bør sikres gode rammer, da et levende live-miljø er afgørende for en bys tiltrækningskraft.  Anne Jensen,  Talsmand for Arrangørgruppen Aarhus og Promus 
     
    Musikbranchen skal blive bedre til at udnytte de nye interaktive distributions- og formidlingsplatforme.  Kristian Krämer,  Forsknings- og innovationsspecialist 
     
    Relevant og målrettet lyd øger brugervenligheden og det oplevede serviceniveau på et website.   Johny Sårde,  Kreativ direktør, Audiowise 
     
    Potentialet i musikbranding er kæmpe stort, fordi forbrugerne zapper væk fra traditionelle tv-reklamer.  Morten Sune Jonas,  Kontaktchef, reklamebureauet DDB 
     
    Branchens store udfordringer kræver en større satsning på forskning og uddannelse.  Fabian Holt,  musikforsker, Roskilde Universitet 
     
    Tillid og respekt mellem virksomhed og artist er nøgleordene for et succesfuldt og langvarigt partnerskab.  Hanna Lindskov,  Adm. dir. og partner STEPitUP 
     
    Den rigtige musik virker afstressende på både gæster og kolleger og er en meget vigtig del af den totale oplevelse.  Anita Grubbe Nørgaard,  Marketingchef, Baresso Coffee 

    Følg os på Flickr

      Gå til Flickr