Ideerne piblede frem

Der kom masser af kreative forslag på bordet, da medlemmerne af Musikzonens vækstråd mandag 11. april var samlet til det andet møde

Årskort til spillesteder, musik til e-bøger og publikumsstyret lys ved koncerter. Medlemmerne af Musikzonens vækstråd havde ingen problemer med at fylde notesblokkene, da de mandag 11. april mødtes for anden gang for at udvikle nye ideer på tværs af brancher.

Seancen på Copenhagen Business School blev indledt af DRs nyhedsdirektør Ulrik Haagerup, der er igennem flere år har arbejdet målrettet med ideudvikling og er forfatter til bogen "En god idé - fik du den?"

I sit veloplagte oplæg kom han med konkrete råd om, hvordan man får ideer, som både er "usædvanlige, enkle og brugbare". Nyhedsdirektøren understregede, at man ikke skulle være bange for at tænke vildt, og at alt nyt var bedre end det gamle.

Det tog medlemmerne til sig, og i den efterfølgende brainstormsession vrimlede det med fantasifulde forslag. Efter lidt bearbejdning i de nedsatte grupper fandt medlemmerne frem til syv konkrete ideer, som de skal arbejde videre med ved næste vækstrådsmøde 9. juni.

Share

Efterlad kommentar

fremtidsvæg

 
Den rigtige musik virker afstressende på både gæster og kolleger og er en meget vigtig del af den totale oplevelse.  Anita Grubbe Nørgaard,  Marketingchef, Baresso Coffee 
 
Potentialet i musikbranding er kæmpe stort, fordi forbrugerne zapper væk fra traditionelle tv-reklamer.  Morten Sune Jonas,  Kontaktchef, reklamebureauet DDB 
 
Koncertarrangører bør sikres gode rammer, da et levende live-miljø er afgørende for en bys tiltrækningskraft.  Anne Jensen,  Talsmand for Arrangørgruppen Aarhus og Promus 
 
Musikbranchen skal blive bedre til at udnytte de nye interaktive distributions- og formidlingsplatforme.  Kristian Krämer,  Forsknings- og innovationsspecialist 
 
Relevant og målrettet lyd øger brugervenligheden og det oplevede serviceniveau på et website.   Johny Sårde,  Kreativ direktør, Audiowise 
 
Branchen skal udnytte sit vækstpotentiale. En af udfordringerne er at forene musik med godt købmandskab.  Brian Mikkelsen,  Forhenværende økonomi- og erhvervsminister 
 
Branchens store udfordringer kræver en større satsning på forskning og uddannelse.  Fabian Holt,  musikforsker, Roskilde Universitet 
 
Så længe den kunstneriske integritet bevares er der stort potentiale i partnerskaber mellem bands og virksomheder.   Kristian Riis,  Guitarist i Nephew og medejer af Volcano Management 
 
Tillid og respekt mellem virksomhed og artist er nøgleordene for et succesfuldt og langvarigt partnerskab.  Hanna Lindskov,  Adm. dir. og partner STEPitUP 

Følg os på Flickr

    Gå til Flickr