Gratis eksportrådgivning til musikbranchen

Eksportrådet tilbyder 25 timers hjælp til bands og musikvirksomheder, der gerne vil ud på de internationale markeder

Har du internationale ambitioner med din musikalske virksomhed? Så bør du overveje at søge hjælp hos Eksportrådet.

Som en del af BornCreative-programmet under Udenrigsministeriet tilbyder rådet nemlig 25 timers gratis rådgivning til kreative virksomheder, der gerne vil klædes på til eksport.

Kristian Riis er eksportforberedelseskonsulent for underholdningssektoren, og nedenfor fortæller han om dine muligheder for at få strikket en ordentlig handlingsplan sammen:

Hvem i musikbranchen kan søge?

Alle bands og musikvirksomheder, der er registreret som en virksomhed. Virksomheden skal være klar til at eksportere, men må maksimalt have 15 procent af sin omsætning uden for Danmarks grænser. Derfor hedder forløbet et eksportforberedelsesforløb

Hvad rådgiver du/I konkret om?

Vi udarbejder en eksportstrategi sammen med klienten, som kan bruges som en køreplan for at komme ud på eksportmarkederne.

Hvilke brugbare redskaber får man?

Først og fremmest får man en plan, man kan holde sig selv op på. Desuden syner det mere professionelt over for eksterne parter, at man har gennemgået et sådan forløb.

Efter forløbet er det muligt at forsætte i eksportrådsregi ved at gøre brug af nogle af de mange repræsentationer, Eksportrådet har rundt om i verden. Eksportforberedelsesforløbet på 25 timers rådgivning er gratis, og man ansøger om forløbet under virk.dk.

Hvis man bliver godkendt af Eksportrådet bliver man sat i forbindelse med en eksportforberedelseskonsulent. Jeg er ansvarlig for områderne Musik og Underholdning (Computerspil, film, tv m.m.)

Hvad munder forløbet ud i?

Forløbet munder ud i en cirka 20 siders rapport og tidsplan, der beskriver, hvad der skal ske hvornår. Et konkret værktøj til at komme igang og fastholde visionen om at få gang i en internationalisering.

Hvorfor vil du opfordre folk til at søge om hjælp til eksportforberedelse?

Det er vigtigt, at man gør sig klar til det, hvis man som band eller musikvirksomhed vil ud på internationale markeder. Der har gennem tiden været mange eksempler på, at bands og virksomheder er fejlet i eksporten, fordi de ganske enkelt ikke har gjort sig klart, hvad de har af ressoucer både tidmæssigt og økonomisk.

Eksportforberedelsesforløbet kan være med til at minimere risikoen for at spilde sin tid og sine penge. Desuden vil der åbne sig mulighed for at samarbejde med Eksportrådet fremadrettet, og hvorfor skulle bands og musikvirksomheder være afskåret fra denne hjælp - blot fordi de er kreative virksomheder?

Eksportrådet hjælper årligt cirka 6000 virksomheder, og nu er det tid til, at musikbranchen også kan nyde godt af det internationale netværk og de kompetencer, Eksportrådet har.

Læs mere om eksportforberedelse her

Share

Efterlad kommentar

fremtidsvæg

 
Tillid og respekt mellem virksomhed og artist er nøgleordene for et succesfuldt og langvarigt partnerskab.  Hanna Lindskov,  Adm. dir. og partner STEPitUP 
 
Musikbranchen skal blive bedre til at udnytte de nye interaktive distributions- og formidlingsplatforme.  Kristian Krämer,  Forsknings- og innovationsspecialist 
 
Relevant og målrettet lyd øger brugervenligheden og det oplevede serviceniveau på et website.   Johny Sårde,  Kreativ direktør, Audiowise 
 
Branchen skal udnytte sit vækstpotentiale. En af udfordringerne er at forene musik med godt købmandskab.  Brian Mikkelsen,  Forhenværende økonomi- og erhvervsminister 
 
Den rigtige musik virker afstressende på både gæster og kolleger og er en meget vigtig del af den totale oplevelse.  Anita Grubbe Nørgaard,  Marketingchef, Baresso Coffee 
 
Potentialet i musikbranding er kæmpe stort, fordi forbrugerne zapper væk fra traditionelle tv-reklamer.  Morten Sune Jonas,  Kontaktchef, reklamebureauet DDB 
 
Branchens store udfordringer kræver en større satsning på forskning og uddannelse.  Fabian Holt,  musikforsker, Roskilde Universitet 
 
Koncertarrangører bør sikres gode rammer, da et levende live-miljø er afgørende for en bys tiltrækningskraft.  Anne Jensen,  Talsmand for Arrangørgruppen Aarhus og Promus 
 
Så længe den kunstneriske integritet bevares er der stort potentiale i partnerskaber mellem bands og virksomheder.   Kristian Riis,  Guitarist i Nephew og medejer af Volcano Management 

Følg os på Flickr

    Gå til Flickr