Dansk musik i økonomisk limbo

Musikselskabernes langsigtede arbejde med dansk musik bærer frugt på hitlisterne, men samtidig er branchens økonomi under stigende pres, viser nye nøgletal fra IFPI

For første gang nogensinde udgjorde dansk musik i 2010 over 50 procent af branchens samlede omsætning, men den generelle omsætning faldt med 13 procent fra 2009.

Nedgangen i omsætningen - fra 535 millioner kroner i 2009 til 467 millioner kroner i 2010 - udfordrer derfor musikselskabernes muligheder for at investere i ny dansk musik i fremtiden.

Det er nogle af de pointer, man kan udlede af IFPI's årsskrift "Musikselskaber 2010 - tal og perspektiver", der offentliggøres i dag.

Ifølge IFPI's bestyrelsesformand Henrik Daldorph skal den hårdt spændte økonomi blandt andet ses i lyset af, at Danmark halter bagefter i den digitale udvikling.

Situationen står i skærende kontrast til udviklingen i nabolande som Norge og Sverige, hvor nye tjenester som Spotify de sidste par år har givet musikbranchen en tiltrængt vitaminindsprøjtning:

- I Sverige voksede streamingindtægterne i 2009 og 2010 med 438 procent og 162 procent. I samme periode har udviklingen stået stille i Danmark. Det skyldes, at vi endnu ikke har streaming-tjenester, som henvender sig bredt til alle danskere. Og derfor kan jeg kun understrege, hvor bidende nødvendigt det er for dansk musik, at vi får nye spændende tjenester ud til de danske forbrugere, siger Henrik Daldorph.

Han understreger samtidig det paradoksale i, at musikselskaberne netop nu kæmper en hård kamp samtidig med, at nye spændende muligheder åbner sig i den digitale horisont:

-Vi er i en situation, hvor det er svært at finde ud af, om man skal grine eller græde. På den ene side ser vi som branche lyst på de nye muligheder, som fremtidens streaming-tjenester vil give både forbrugerne og musiklivet. På den anden side er musikselskaberne lige nu så pressede på økonomien, at mange kæmper intenst for at holde skansen, indtil den nye digitale virkelighed slår igennem i Danmark, siger Henrik Daldorph.

I 2010 udgjorde digitalt salg af musik i Danmark i alt 139 millioner kroner. Det svarer til en årlig digital vækst på 13 procent, som dermed ligger markant under verdensgennemsnittet på 29 procent.

Share

Efterlad kommentar

fremtidsvæg

 
Potentialet i musikbranding er kæmpe stort, fordi forbrugerne zapper væk fra traditionelle tv-reklamer.  Morten Sune Jonas,  Kontaktchef, reklamebureauet DDB 
 
Relevant og målrettet lyd øger brugervenligheden og det oplevede serviceniveau på et website.   Johny Sårde,  Kreativ direktør, Audiowise 
 
Tillid og respekt mellem virksomhed og artist er nøgleordene for et succesfuldt og langvarigt partnerskab.  Hanna Lindskov,  Adm. dir. og partner STEPitUP 
 
Så længe den kunstneriske integritet bevares er der stort potentiale i partnerskaber mellem bands og virksomheder.   Kristian Riis,  Guitarist i Nephew og medejer af Volcano Management 
 
Musikbranchen skal blive bedre til at udnytte de nye interaktive distributions- og formidlingsplatforme.  Kristian Krämer,  Forsknings- og innovationsspecialist 
 
Den rigtige musik virker afstressende på både gæster og kolleger og er en meget vigtig del af den totale oplevelse.  Anita Grubbe Nørgaard,  Marketingchef, Baresso Coffee 
 
Koncertarrangører bør sikres gode rammer, da et levende live-miljø er afgørende for en bys tiltrækningskraft.  Anne Jensen,  Talsmand for Arrangørgruppen Aarhus og Promus 
 
Branchens store udfordringer kræver en større satsning på forskning og uddannelse.  Fabian Holt,  musikforsker, Roskilde Universitet 
 
Branchen skal udnytte sit vækstpotentiale. En af udfordringerne er at forene musik med godt købmandskab.  Brian Mikkelsen,  Forhenværende økonomi- og erhvervsminister 

Følg os på Flickr

    Gå til Flickr