Kommunerne spiller med i børnenes MGP

Musikzonen skal se nærmere på samarbejdet mellem DR, KODA, Dansk Artist Forbund og de ti kommuner fra hele landet, der i 2011 får en stor rolle i den populære talentkonkurrence

DRs Børne Melodi Grand Prix 2011starter allerede i år, og det sker ude i kommunerne.  Med ti lokale workshops fra Hjørring i nord til Ballerup i øst fokuserer MGP som noget nyt på selve processen i forhold til det at skrive et hit.

Til at hjælpe med dette har KODA Skolekontakt og Dansk Artist Forbund (DAF) sat professionelle coaches (sangskrivere og musikere) til at hjælpe børnene med tekstskrivning, komposition og produktion - Karen Mukupa, Claus Hempler, Tue West og Sille Grønberg.

I hver kommune stiller den lokale tovholder - for eksempel en musikskolelærer eller den kommunale kulturkonsulent - med et hold af musikkyndige vejledere, som ligeledes skal støtte og vejlede børnene i udviklingen af deres sange. 

Musikzonen ser på samarbejde
De ti workshops finder sted i uge 48 og 49, hvorefter de endelige deltagere udvælges. I modsætning til tidligere år, hvor sejrherren i MGP vandt en cd-udgivelse, er præmien i 2011 ændret til et skræddersyet coachingforløb.

Musikzonens rolle vil være at indsamle og dokumentere fordelene ved det samarbejde, der finder sted mellem kommunerne på den ene side og KODA/DAF/DR på den anden side.
I nogle kommuner er projektet forankret i de lokale musik- og kulturskoler, mens det i andre er det den kommunale kulturkonsulent, der har taget tovholderrollen.

Musikzonen vil se nærmere på, hvordan kommunerne griber samarbejdet mellem lokale og nationale aktører om et større musikprojekt an og samtidig se på MGPs rolle og muligheder i forhold til de deltagende kommuners oplevelsesøkonomiske strategier og vækst.

Resultatet af dokumentationen vil kunne findes på Musikzonens hjemmeside i løbet af februar/marts 2011.

 

Skrevet af Roberto Zacharias

Share

Efterlad kommentar

fremtidsvæg

 
Potentialet i musikbranding er kæmpe stort, fordi forbrugerne zapper væk fra traditionelle tv-reklamer.  Morten Sune Jonas,  Kontaktchef, reklamebureauet DDB 
 
Så længe den kunstneriske integritet bevares er der stort potentiale i partnerskaber mellem bands og virksomheder.   Kristian Riis,  Guitarist i Nephew og medejer af Volcano Management 
 
Tillid og respekt mellem virksomhed og artist er nøgleordene for et succesfuldt og langvarigt partnerskab.  Hanna Lindskov,  Adm. dir. og partner STEPitUP 
 
Branchen skal udnytte sit vækstpotentiale. En af udfordringerne er at forene musik med godt købmandskab.  Brian Mikkelsen,  Forhenværende økonomi- og erhvervsminister 
 
Relevant og målrettet lyd øger brugervenligheden og det oplevede serviceniveau på et website.   Johny Sårde,  Kreativ direktør, Audiowise 
 
Den rigtige musik virker afstressende på både gæster og kolleger og er en meget vigtig del af den totale oplevelse.  Anita Grubbe Nørgaard,  Marketingchef, Baresso Coffee 
 
Branchens store udfordringer kræver en større satsning på forskning og uddannelse.  Fabian Holt,  musikforsker, Roskilde Universitet 
 
Musikbranchen skal blive bedre til at udnytte de nye interaktive distributions- og formidlingsplatforme.  Kristian Krämer,  Forsknings- og innovationsspecialist 
 
Koncertarrangører bør sikres gode rammer, da et levende live-miljø er afgørende for en bys tiltrækningskraft.  Anne Jensen,  Talsmand for Arrangørgruppen Aarhus og Promus 

Følg os på Flickr

    Gå til Flickr