Godt nytår fra Musikzonen!

    Vi har lagt 2010 bag os, og Musikzonen vil gerne sige tak til alle vores samarbejdspartnere for et godt år med en masse spændende begivenheder. Vi glæder os til et endnu mere aktivt og tæt samarbejde i 2011, der byder på mange flere aktiviteter.

    Sekretariat og ny hjemmeside
    Siden vores start i oktober 2009 har vi fokuseret på at få etableret sekretariatet og udviklet en hjemmeside for hele musikerhvervet, der kan inspirere virksomheder, institutioner, organisationer og andre relevante aktører til at tænke mere aktivt på brug af lyd og musik i deres daglige virke.

    Masser af events
    I Musikzonens første år har vi også arrangeret en række events - blandt andet vores temakonference på Børsen i begyndelsen af september, der var en stor succes med 275 deltagere og tankevækkende oplæg. Derudover var vi vært for 11 mindre seminarer og netværkscafeer, der kom vidt omkring musikkens anvendelsesmuligheder. Du kan løbende tjekke nye events her.

    Igangværende projekter
    Det mobile lyd- og billedstudie VEGA Vision og vækstlagsprojektet Local Heroes blev sparket godt i gang i 2010. Begge initiativer er blevet til i samarbejde med Musikzonens konsortiepartnere og flere andre aktører. 

    Videnbank vokser
    Opbygningen af en digital videnbank med rapporter, analyser, statistikker og artikler på tværs af musikerhvervet har også haft høj prioritet i året, der gik. Klik ind på musikfakta og vores Delicious oversigt, hvor du blandt andet kan læse om lydbranding og få gode råd om, hvordan kunstnere og erhvervsliv bedst arbejder sammen.
    Og send os gerne links og tips, hvis du ligger inde med relevant viden for hele musiklivet.

    Vækstråd er på trapperne
    I februar er der kick-off for Musikzonens nye vækstråd, der blandt andet skal udvikle nye forretningsmodeller, oplevelseskoncepter og udnyttelsesformer for musikken.
    Hvert vækstråd består af 20-25 håndplukkede kapaciteter i og uden for musikbranchen, der i det kommende år mødes seks gange.

    Workshop om mad og musik
    Musikzonen/KODA inviterer i samarbejde med HORESTA 12. januar til workshop om, hvordan vi forener mad og musik, så det er forretningsudviklende og kan ses på bundlinjen. I et veloplagt morgenmøde forener vi spændende kræfter og prøver i fællesskab at udvikle og dele viden, behov og ideer til fælles inspiration. Læs mere og tilmeld dig her.

    Ny medarbejder
    Pernille Frederiksen er i virksomhedspraktik frem til 30. januar. Hun er uddannet jurist og har skrevet speciale om tv-overvågning i Danmark sammenholdt med tv-overvågning i England. Hos Musikzonen skal Pernille især beskæftige sig med de nye vækstråd.

    Nye medlemmer
    Musikzonen siger velkommen til 11 nye medlemmer, som du kan læse mere om i zonekataloget på vores hjemmeside:

    KunstnerKontakten
    Target Distribution
    Kunstgreb Aps.
    Brandbrother
    Wischmann Innovation
    Dansk Vokalforening
    Små Oaser
    Fif Beck Live
    Danske Sangskriver Klubber
    Malene.dk
    Mia Kristine Amigo Eriksen

    Deadline for støtte
    Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi (CKO) uddeler i løbet af 2009-2012 i alt 24,8 millioner kroner til projekter, der sigter mod at skabe vækst gennem samarbejde mellem kultur- og erhvervslivet.
    Sidste frist for at søge næste vækstpulje er 15. februar klokken 12. Projekter ventes at kunne modtage mellem 750.000 og 1,4 millioner kroner. Se mere her.
    Se den fulde liste over fonde og støttemuligheder her.

     

    Skrevet af Roberto Zacharias

    Share

    Efterlad kommentar

    fremtidsvæg

     
    Potentialet i musikbranding er kæmpe stort, fordi forbrugerne zapper væk fra traditionelle tv-reklamer.  Morten Sune Jonas,  Kontaktchef, reklamebureauet DDB 
     
    Branchens store udfordringer kræver en større satsning på forskning og uddannelse.  Fabian Holt,  musikforsker, Roskilde Universitet 
     
    Så længe den kunstneriske integritet bevares er der stort potentiale i partnerskaber mellem bands og virksomheder.   Kristian Riis,  Guitarist i Nephew og medejer af Volcano Management 
     
    Tillid og respekt mellem virksomhed og artist er nøgleordene for et succesfuldt og langvarigt partnerskab.  Hanna Lindskov,  Adm. dir. og partner STEPitUP 
     
    Koncertarrangører bør sikres gode rammer, da et levende live-miljø er afgørende for en bys tiltrækningskraft.  Anne Jensen,  Talsmand for Arrangørgruppen Aarhus og Promus 
     
    Musikbranchen skal blive bedre til at udnytte de nye interaktive distributions- og formidlingsplatforme.  Kristian Krämer,  Forsknings- og innovationsspecialist 
     
    Branchen skal udnytte sit vækstpotentiale. En af udfordringerne er at forene musik med godt købmandskab.  Brian Mikkelsen,  Forhenværende økonomi- og erhvervsminister 
     
    Relevant og målrettet lyd øger brugervenligheden og det oplevede serviceniveau på et website.   Johny Sårde,  Kreativ direktør, Audiowise 
     
    Den rigtige musik virker afstressende på både gæster og kolleger og er en meget vigtig del af den totale oplevelse.  Anita Grubbe Nørgaard,  Marketingchef, Baresso Coffee 

    Følg os på Flickr

      Gå til Flickr