Phonofile er kommet til Danmark

Skandinaviens største uafhængige digitale distributør har netop åbnet kontor i København

Phonofile - Skandinaviens største digitale uafhængige musikdistributør med over 600 pladeselskaber og et katalog på over 250.000 sange - er kommet til Danmark.

Det norske firma har i samarbejde med Volcano Management netop åbnet kontor i København, og det giver nye muligheder for danske pladeselskaber og dansk musik.

Phonofile står nemlig bag en effektiv og let gennemskuelig platform, så pladeselskaberne fremover kun skal gå et sted hen for at gøre musikken tilgængelig i hele verden på alle platforme.

Og det er der brug for i Danmark, hvor eksisterende streamingtjenester som Wimp, TDC Play og diverse andre digitale platforme netop er blevet suppleret med Spotify.

Gevinst for musikbranchen
Erfaringer fra de norske og svenske markeder viser, at omsætningen fra streaming hos mange selskaber har overhalet omsætningen fra download.

Phonofile har nydt godt af væksten på det digitale streaming musikmarked i Norge de sidste to år, og i dag står streaming via tjenester såsom Spotify og Wimp for cirka 50 procent af den samlede digitalomsætning inden for musik i vores broderland.

Derfor er Kristian Riis fra Volcano Management heller ikke i tvivl om, at Phonofiles indtog i Danmark vil være en gevinst for den hjemlige musikbranche:

- Dette er et skridt ind i en meget vigtig proces mod at skabe værdi for dansk musik ved at åbne et professionelt og effektivt vindue ud til alle verdens digitale musikdistributionstjenester til stor glæde for danske pladeselskaber og artister, siger han.  

Phonofiles daglige leder, Erik Brataas, er også glad for samarbejdet, som gerne skulle skabe yderligere vækst og gøre Norden til et fælles hjemmemarked.

-I Danmark bliver det særlig interessant at følge lanceringen af Spotify, som vil kunne have stor betydning for den danske musikbranche. Lanceringerne af Spotify er noget, vi har stor erfaring med fra både i Sverige og Norge, og denne erfaring kan være vigtig for danske pladeselskaber i tiden fremover, siger han.

Share

Efterlad kommentar

fremtidsvæg

 
Musikbranchen skal blive bedre til at udnytte de nye interaktive distributions- og formidlingsplatforme.  Kristian Krämer,  Forsknings- og innovationsspecialist 
 
Relevant og målrettet lyd øger brugervenligheden og det oplevede serviceniveau på et website.   Johny Sårde,  Kreativ direktør, Audiowise 
 
Tillid og respekt mellem virksomhed og artist er nøgleordene for et succesfuldt og langvarigt partnerskab.  Hanna Lindskov,  Adm. dir. og partner STEPitUP 
 
Potentialet i musikbranding er kæmpe stort, fordi forbrugerne zapper væk fra traditionelle tv-reklamer.  Morten Sune Jonas,  Kontaktchef, reklamebureauet DDB 
 
Koncertarrangører bør sikres gode rammer, da et levende live-miljø er afgørende for en bys tiltrækningskraft.  Anne Jensen,  Talsmand for Arrangørgruppen Aarhus og Promus 
 
Så længe den kunstneriske integritet bevares er der stort potentiale i partnerskaber mellem bands og virksomheder.   Kristian Riis,  Guitarist i Nephew og medejer af Volcano Management 
 
Den rigtige musik virker afstressende på både gæster og kolleger og er en meget vigtig del af den totale oplevelse.  Anita Grubbe Nørgaard,  Marketingchef, Baresso Coffee 
 
Branchen skal udnytte sit vækstpotentiale. En af udfordringerne er at forene musik med godt købmandskab.  Brian Mikkelsen,  Forhenværende økonomi- og erhvervsminister 
 
Branchens store udfordringer kræver en større satsning på forskning og uddannelse.  Fabian Holt,  musikforsker, Roskilde Universitet 

Følg os på Flickr

    Gå til Flickr