Region Sjælland sætter fokus på musikfestivaler den 28. november 2011

    Der er over 20 musikfestivaler i Region Sjælland. Hvis du har lyst til at diskutere udviklingsmuligheder for regionens mange musikfestivaler gennem nye måder at samarbejde på, brug af frivillige eller markedsføring, så kom og vær med mandag den 28. november kl. 14 – 17, hvor der sættes fokus på udvikling af musikfestivaler i Region Sjælland.

    Region Sjælland sætter fokus på  musikfestivaler i Region Sjælland

    Der er over 20 musikfestivaler i Region Sjælland. Store og små. Nye og gamle. Inden for f.eks. klassisk musik, rytmisk musik, folkemusik og jazzmusik. En for mennesker med særlige behov. Nogle, der er musikfestivaler uden at kalde sig det. Nogle tæt på byen, andre i yderområder. For børn, unge og ældre. Festivaler for folk, der kommer langvejs fra, festivaler for de lokale. Festivaler med ildsjæle og frivillige bag. Nytænkende og traditionelle.

    Synes du, at det kunne være interessant at diskutere, hvordan man kan udvikle regionens mange musikfestivaler, f.eks. ved nye måder at samarbejde på, brug af frivillige eller markedsføring, så kom og vær med mandag den 28. november kl. 14 - 17, hvor der sættes fokus på udvikling af musikfestivaler i Region Sjælland.

    Formålet med mødet er at hjælpe til at danne netværk: at skabe et rum for alle dem, der ser en særlig værdi i at mødes, udveksle erfaringer og skabe nye relationer og aktiviteter.  Både med ligesindede, men også på tværs af sektorer, faggrænser og kommunegrænser. På mødet er der dermed ikke fokus på projektstøtte eller konkret projektudvikling. Målet er, at Region Sjælland med mødet på sigt kan bidrage til udvikling af musikfestivaler i regionen.

    Målgruppe

    Målgruppen er arrangører af musikfestivaler i Region Sjælland, men også alle andre nysgerrige, der ser en værdi i at mødes på tværs for at udvikle regionens musikfestivaler. Det kan f.eks. være spillesteder, kommuner, handelsstandsforeninger, Lokale Aktions Grupper, musikskoler, musikere, osv. Mødet er åbent for alle.

    Program

    • "Fremtidens festivaler i Region Sjælland: Innovation og marketing" ved Fabian Holt, lektor i performancedesign på RUC, som bl.a. har været med til at lave rapporten "Analyse af danske musikfestivaler".
    •  Lars Sloth, leder af spillestedet Gimle, fortæller om Gimles arbejde med frivillige og om samarbejdet med musikfestivaler.

    Efter hvert oplæg på ca. 20 minutter, er der gruppedebat blandt mødets deltagere.

     Tid og sted

    Mandag den 28. november kl. 14-17. Regionshuset i Sorø, Alléen 15

     Tilmelding og spørgsmål

    Tilmelding hos sekretær Agnete Skaue Andersen, ala@regionsjaelland.dk senest den 24. november 2011. Kontakt Anne Mette Christiansen, amchr@regionsjaelland.dk, hvis du har spørgsmål til arrangementet.

      Vidste du at…

    Region Sjælland er en aktiv medspiller i udviklingen af regionen, så den er attraktiv både for borgere og gæster. Region Sjællands fokusmøder sætter i 2011 fokus på forskellige emner eller områder, som har en særlig styrke i regionen eller et potentiale for udvikling. Det første møde var om vikinger og middelalder, det andet om regionale fødevarer.

    Region Sjælland vil skabe vækst ved utraditionelle løsninger og ser en stor nytte i tværfaglighed. Fokusmøderne skal derfor skabe et rum for dem, der ser en særlig værdi i at mødes på tværs og skabe nye relationer og aktiviteter. Udvikling af attraktioner og events hører til et af indsatsområderne i Region Sjællands udkast til strategi og handlingsplan for 2012 - 2015. Og så er Region Sjælland med i Musikzonen.

    Share

    Efterlad kommentar

    fremtidsvæg

     
    Så længe den kunstneriske integritet bevares er der stort potentiale i partnerskaber mellem bands og virksomheder.   Kristian Riis,  Guitarist i Nephew og medejer af Volcano Management 
     
    Den rigtige musik virker afstressende på både gæster og kolleger og er en meget vigtig del af den totale oplevelse.  Anita Grubbe Nørgaard,  Marketingchef, Baresso Coffee 
     
    Tillid og respekt mellem virksomhed og artist er nøgleordene for et succesfuldt og langvarigt partnerskab.  Hanna Lindskov,  Adm. dir. og partner STEPitUP 
     
    Musikbranchen skal blive bedre til at udnytte de nye interaktive distributions- og formidlingsplatforme.  Kristian Krämer,  Forsknings- og innovationsspecialist 
     
    Branchens store udfordringer kræver en større satsning på forskning og uddannelse.  Fabian Holt,  musikforsker, Roskilde Universitet 
     
    Branchen skal udnytte sit vækstpotentiale. En af udfordringerne er at forene musik med godt købmandskab.  Brian Mikkelsen,  Forhenværende økonomi- og erhvervsminister 
     
    Koncertarrangører bør sikres gode rammer, da et levende live-miljø er afgørende for en bys tiltrækningskraft.  Anne Jensen,  Talsmand for Arrangørgruppen Aarhus og Promus 
     
    Potentialet i musikbranding er kæmpe stort, fordi forbrugerne zapper væk fra traditionelle tv-reklamer.  Morten Sune Jonas,  Kontaktchef, reklamebureauet DDB 
     
    Relevant og målrettet lyd øger brugervenligheden og det oplevede serviceniveau på et website.   Johny Sårde,  Kreativ direktør, Audiowise 

    Følg os på Flickr

      Gå til Flickr