Share

Netværksmøde med Kunstgreb

Nu har du mulighed for at møde Kunstgreb og høre om deres innovationsmetoder. Dette sker ved en række netværksmøder. Første møde afholdes mandag 7. november 15:00-17:30 i DR-byen på Dab In.

Netværksmøderne viser, hvordan fremtidens ledere og medarbejdere i samarbejde med kunstnere kan løse komplekse udfordringer og problemer på en nytænkende, klar og intuitiv måde.

Der vil være mulighed for at møde kunstgrebinnovatørerne og udveksle idéer og erfaringer ift. at skabe og styrke innovation i virksomheder.

Mødet d. 7. november handler om DR's innovationsprojekt, "Moderne at ha´ en hjerne" og filmkomponisten Frans Bak, der fortæller om, hvordan man kan være kreativ på kommando.

PRAKTISK

Tid: 07.11.2011 kl. 15:00 - 17:30

Sted: Dab In, DR-byen

Pris: 350 kr. Læs mere og tilmeld dig her

fremtidsvæg

 
Musikbranchen skal blive bedre til at udnytte de nye interaktive distributions- og formidlingsplatforme.  Kristian Krämer,  Forsknings- og innovationsspecialist 
 
Tillid og respekt mellem virksomhed og artist er nøgleordene for et succesfuldt og langvarigt partnerskab.  Hanna Lindskov,  Adm. dir. og partner STEPitUP 
 
Relevant og målrettet lyd øger brugervenligheden og det oplevede serviceniveau på et website.   Johny Sårde,  Kreativ direktør, Audiowise 
 
Potentialet i musikbranding er kæmpe stort, fordi forbrugerne zapper væk fra traditionelle tv-reklamer.  Morten Sune Jonas,  Kontaktchef, reklamebureauet DDB 
 
Så længe den kunstneriske integritet bevares er der stort potentiale i partnerskaber mellem bands og virksomheder.   Kristian Riis,  Guitarist i Nephew og medejer af Volcano Management 
 
Koncertarrangører bør sikres gode rammer, da et levende live-miljø er afgørende for en bys tiltrækningskraft.  Anne Jensen,  Talsmand for Arrangørgruppen Aarhus og Promus 
 
Branchen skal udnytte sit vækstpotentiale. En af udfordringerne er at forene musik med godt købmandskab.  Brian Mikkelsen,  Forhenværende økonomi- og erhvervsminister 
 
Den rigtige musik virker afstressende på både gæster og kolleger og er en meget vigtig del af den totale oplevelse.  Anita Grubbe Nørgaard,  Marketingchef, Baresso Coffee 
 
Branchens store udfordringer kræver en større satsning på forskning og uddannelse.  Fabian Holt,  musikforsker, Roskilde Universitet 

Følg os på Flickr

    Gå til Flickr